Tør du tale om det

Hvordan får man hjælp

Det kan være rigtig svært at bryde ud af et voldeligt forhold. En voldelig partner er nemlig ofte dygtig til at manipulere og svinge mellem at være sød, kærlig og undskyldende til at være dominerende og voldelig. Denne svingen i humør uden nogen grund kan let gøre dig forvirret om, hvad du føler og du bliver måske manipuleret ud i at føle, at det er din skyld eller at det er dig, der er noget galt med. Står du som udenforstående og er vidne til en situation om vold i hjemmet, så er du forpligtet til at gribe ind og række hånden ud til ofret. Ofte har det forurettede ikke kræfter og overskud til at bede om hjælp.

Krisecentrene står klar til at hjælpe

Når der opstår vold i de danske hjem, så står krisecentrene klar til at hjælpe. I alle landet regioner er der kvindekrisecentre med personale, der er specialuddannet i lige præcis de problematikker, der opstår i hjem med vold. De vil kunne støtte den voldsramte kvinde og hendes børn. Både i den akutte situation, hvor de har behov for tag over hovedet og beskyttelse, men også på længere sigt, når kvinden skal finde sine egne ben igen.

Kender du nogen der er udsat for vold

Hvis du kender nogen, der er udsat for vold i hjemmet. Det behøver ikke være fysisk vold. Det kan også være psykisk vold, økonomisk vold, verbal vold eller sexuel vold. Så er du forpligtet til at gribe ind. Hvis du er i tvivl om, hvordan du bedst kan hjælpe din ven eller veninde, som er udsat for vold, så kan du altid ringe til en af de danske kvindecentre eller til en af de hotlines der er døgnbemandet.

Vold skal ikke tolereres i nogen form og vi har alle et ansvar overfor hinanden.